Trin 2 – Definér dit projekt

Beskrivelse/implementering:

Forhåbentlig er dine argumenter for børns deltagelse i katastrofeforebyggelse nu stærkere end nogensinde før.

Lad os nu rette opmærksomheden mod dit specifikke arbejde. Forestil dig, at du tilgår denne deltagelsesproces på samme måde som du ville tilgå et projekt. Det første skridt er at tænke over målene. Hvad er hensigten med dit arbejde? Hvilke områder ønsker du, at børnene skal involveres i? Og hvorfor ønsker du overhovedet at involvere børn?

Dette er et meget vigtigt skridt! Afsæt tid til at besvare disse spørgsmål, spørg dine kolleger til råds, og diskuter med personer, der skal involveres. Dette vil hjælpe både dig og dine kolleger med at finde frem til tydelige mål. Resten af denne guide vil i høj grad hjælpe dig med at implementere de svar, du kommer frem til. Dette trin sikrer også at du overvejer, hvordan børnene kan være med til at skabe aktiviteterne og beslutte, hvad de vil gøre, og hvordan de vil medvirke.  

Hvis du føler, at du har en meget klar idé om målene, og at du allerede har dækket disse punkter, er du velkommen til at gå videre til Trin 3.

Deltrin 2.1. Definér målene for arbejdet        

Vejledende spørgsmål:                                  

  • Hvorfor vil du involvere børn i dit arbejde?
  • Hvad vil du opnå ved at få børn til at medvirke?
  • Hvem vil du gerne nå med dit arbejde?
  • Hvilken indflydelse vil du gerne se?

Deltrin 2.2. Sørg for – eller undersøg i det mindste – børnestyret medvirken

Vejledende spørgsmål:

  • Hvordan kan børn træffe beslutninger eller deltage i beslutningsprocessen?
  • Hvordan kan børn få indflydelse på de spørgsmål og emner, de ønsker at blive involveret i?
  • Hvordan kan børn være med til at skabe aktiviteterne? (Samskabelse er nøglen til meningsfuld medvirken!)
  • Hvordan får børnene gavn af at deltage i aktiviteterne? 
  • Når børnene ser tilbage på deres deltagelse, hvad vil du så gerne have, at de husker?

Husk, at der er et helt spektrum af børnestyret deltagelse. I den ene ende findes 100 % børnestyret, børneinitieret deltagelse, hvilket måske ikke (altid) er muligt i dit arbejde. Men det er altid muligt at sikre, at du ikke ender i den modsatte ende af dette spektrum.

Deltrin 2.3. Overvej forskellige rammer/formater for deltagelse i dit arbejde

Vejledende spørgsmål:

  • På hvilke forskellige måder kan børn deltage i dit arbejde?
  • Hvad er det bedste format for børns deltagelse? 
  • Skal aktiviteterne være online eller face-to-face?
  • Hvilke katastrofeforebyggelsesemner ønsker du, at børn skal engagere sig i?
  • Hvorfor er det vigtigt, at børn lærer om disse specifikke katastrofeforebyggelsesemner?
Eksempler:
  • Finland – Børns deltagelse i frivillige brandværn (Valtteri Tervala) 
Hjælpemidler/ressourcer: