Trin 5 – Find ud af, hvilke ressourcer du har brug for

Beskrivelse/implementering:

Meningsfuld børnedeltagelse kræver ressourcer. Eller sagt på en anden måde: Ressourcer er nøglen! Men hvilke ressourcer har du brug for? 

Svaret på dette spørgsmål afhænger naturligvis af den type indsats, du beslutter dig for at gennemføre. Her har vi samlet en række spørgsmål, som kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke ressourcer du har brug for. 

Vores bedste råd i forbindelse med dette trin er: Vær realistisk! Det er bedre at vide på forhånd, hvilke ressourcer du har brug for, end at få ubehagelige overraskelser, når du er gået i gang med arbejdet.

Deltrin 5.1. Økonomiske ressourcer

Vejledende spørgsmål:

  • Hvilke økonomiske ressourcer skal du bruge for at udføre dit arbejde? (Angiv venligst alle de omkostninger, du kender til, herunder dem, der vedrører rejser, møder, personale, materialer og sikkerhedsforanstaltninger).
  • Får børnene nogen form for kompensation (økonomisk eller i form af naturalier) for deres tid og bidrag?
  • Når du reflekterer over disse omkostninger, hvilke andre omkostninger kan så dukke op? (Til dette spørgsmål skal du indstille dig på at være pessimist!)
  • Har du disse økonomiske ressourcer?
  • Hvis ikke, hvordan kan du så tilpasse dine planer?
  • Hvad kan du ændre for at stadig kunne involvere børn på en meningsfuld måde?

Deltrin 5.2. Menneskelige ressourcer

Vejledende spørgsmål:

  • Hvor mange mennesker skal involveres for at sikre børnedeltagelse i din organisation?
  • Hvilke kompetencer og færdigheder har de brug for?
  • Er der nogen i din organisation, der har viden om eller formel uddannelse i at arbejde med børn?
  • Hvis ikke, hvilken formel uddannelse og viden kan så erhverves, inden arbejdet påbegyndes?

Deltrin 5.3. Tid

Vejledende spørgsmål:

  • Hvor meget tid behøver du til planlægning, udførelse af arbejdet og opfølgende aktiviteter?
    Hvor meget tid skal børnene bruge på aktiviteterne, og hvornår?
  • Hvordan kan du sikre, at du har tid nok til at planlægge og udføre arbejdet effektivt?

Forhåbentlig har du nu et bedre overblik over, hvilke ressourcer du har brug for. Hvis der er en betydelig forskel mellem dine nuværende ressourcer og de nødvendige ressourcer, og du ikke er sikker på, hvordan du skal overkomme denne forskel, så søg råd hos nogen med erfaring i at arbejde med børn.

Eksempler:
Hjælpemidler/ressourcer:
  • Eksempler på, hvordan disse spørgsmål kan besvares


Hvis du har gennemgået alle trinene indtil nu: glimrende! Du er næsten klar til at komme i gang. 

De næste fire trin i denne vejledning er baseret på Lundy-modellen. Før du fortsætter, bør du konsultere Lundy-Modellen for at sikre, at du har en grundlæggende forståelse af den. Lundy-modellen er en tilgang til børnedeltagelse, der søger at tydeliggøre kravene i artikel 12 i FN’s Børnekonvention. Artikel 12 beskriver, at børn har ret til at deltage i alle forhold, der vedrører dem. Lundy-modellen er baseret på opfattelsen, at fire aspekter skal tages i betragtning for at opfylde artikel 12 på en vellykket måde: plads, stemme, publikum og indflydelse.